Retrograd

EF2DEF11-C4FA-422E-A9AE-CAAE86C0EB3F

 

 

 

Merkurpassagetiden er over os. De mere okkulte typer vil sikkert kunne lave dybere analyser på hvad de astrologiske fænomener betyder for os mennesker for tiden.

Også jeg har skuet tilbage og genåbnet bloggen, egentlig først og fremmest på en opfordring der ikke kunne imødegås på anden måde, end at….ja, åbne for mine ord herinde.

Måske er denne ventil og frasortering af ord også nødvendig, når man skriver så meget som jeg gør for tiden.

Så giver jeg jer affaldet,- de frasorterede ord og mindre felter fra det der fylder i mit liv lige nu.
I musikkens verden kan retrograd bedst forklares som en gentagelse hvor melodien vender tilbage til sit eget spejlbillede. For øjeblikket kører der en repeat af “Dear Prudence…” for min indre øresnegl, – …”won’t you come out to play”. Hvorfor sker det? Fordi jeg for tiden burer mig inde blandt ord og meget få mennesker? Måske.

Jeg har fået et behov for at søge tilbage. Bogen om min fars død ER skrevet. ER et sted mellem hemmelighed og udgivelse. ER sendt ud af mit system. Håber jeg.
Og så alligevel ikke helt,- vel? Den kommer til at ligge der og skrige med mit navn på.

Det er min sorg, som jeg vover at dele med jer. For dem der intet vover ved I nok?

Jeg havde lige et moment af, – at jeg måske har vovet for meget, og hvad er prisen så? Det må tiden vise. Jeg tror ikke jeg er gjort af det sarteste silke,- trods alt,- der er noget uopslideligt sejldug over mig, som lidt konkurrerer med det jeg var før jeg blev mig.

Merkurpassage. Hvad passerer den?

Jeg har passeret mange ting, måske også uden at være god til at stoppe op,- hele tiden videre….fremad. Og så opstår behovet på et eller andet tidspunkt for at gå i retrograd. Gå baglæns. Ikke så meget for bare at gå baglæns, men måske for at genfinde mig selv i det der var. Fordi det vi var, – det vi fødes som,- der hvor vores liv begynder,- altid vil ligge latent i vores inderste og dybeste tanker.
Det er grundlaget for hvordan vi lever,- på godt og ondt. Har jeg mon levet forkert? Næ. Men jeg kan godt fanges af små momenter fra min barndom,- som jeg savner,- og husker bedre end andre. Måske de momenter er rigtig vigtige for os allesammen at finde ind til,- i en søgen efter hvorfor vores liv blev som det blev? At vores indre planeter gennemgår passager som af og til fører os retur,- baglæns….i retrograd.

Vi bilder os tit ind, at vi forandres igennem livet, at vi ikke er som vi var. På overfladen er det helt sikkert korrekt,- men vi behøver ikke kradse meget i lakken på os selv, før vi må erkende, at vores barndom ligger lige der under huden på os,- og det er der vi hver især finder årsagerne til, – at vi som voksne er som vi er,- sådan helt dybt nede i vores individuelle retrograde personligheder. Det er ofte der vi må søge tilbage for at finde de svar, som vi måske troede mere handlede om de ting vi blev påført som voksne…— traumer, ulykker, dødsfald.

Når jeg selv går retur,- baglæns…og i retrograd,- er der en lille pige der et sted, som aldrig stoppede med at dufte til blomsterne,- men mest manifesterende er nok, at jeg ofte i generthed gemte mig bag min far,- og det har på mange måder holdt stik helt indtil nu,- hvor jeg ikke kan gemme mig længere. Heller ikke bag sorgen som det tog så uendeligt mange år at slippe ud af.

Kære læsere,- kære venner,- velkommen tilbage på bloggen.

Pas på jer. Ses. /M❤️