Augustus

cropped-foto6.jpg
38C058C6-5A70-41D8-ADED-04DA4943783CAugust. Vinden vender venner.

Vi har nået høstmåneden. Der hvor vi skal høste frugterne af den indsats vi gjorde i månederne forud. Der hvor vi selv lagde frøene til det der sker nu,- og det der kommer.

Den der evindelige selvansvarlighed for vores egne handlinger, som min personlige sommer lidt har været præget af. De der deals med at skulle konfrontere sig selv med hvordan man egentlig selv lever op til sig selv. Der er det en seriøs prøvelse at skrive en bog. Konstant egenredigering og lange gåture hvor man udtænker næste kapitel, i en historie man endnu ikke har skrevet. Sortere fra. Slette hele afsnit. Slette sider og hente dem frem igen. Hov du slettede forkert. Damagecontrol.

Og så gik tiden sørme, og med første morgen i august kom også det der kølige overblik over tilværelsen. Roen. Måske påvirkes man også meget af den der ekstreme energi, som turister i hobetal medfører, når man bor i udkanten af turistmekka, og egentlig overvejede, som hvert eneste år,- om man skulle dampe af til en anden habitat. Synes jeg bliver helt træt af at se dem myldre rundt. Nyder at kunne trække mig ind i den hemmelige have.

Nu kom så august, med de køligere vinde, – tilbagelænet støv fra markerne hænger i spindelvævet, og der er alligevel en eller anden mening med det hele. Hvepsene sværmer og jeg bevæger mig derfor mest indendørs. Sidste år in mente. Skriver. Meget.

Duggen falder tidligere,- og duftene fra vinden bringer et eller andet befriende med sig,- inden septembers himmel bliver så blå og mørket snart vender tilbage.

Tankerne fungerer bedre i køligere vinde.

Såede vi de rigtige frø? Bliver høsten god dette år, eller skal vi hver især igen revidere på frø og spirer, – og måske vande planterne lidt bedre næste år?

Det er i virkeligheden alt for meget forlangt på sådan en støvet dag i august, hvor mejetærskerne høres derude i det fjerne,- men alligevel flygter jeg lidt fra dagens skrivearbejde for lige at smide jer en lille småirettesættende update her på min tankemylderblog,- om lige at huske,- at det I høster er det I selv såede.

Og måske….måske….kan man altid redde høsten, hvis man husker lige at vande det hele, og tale lidt med planterne,- kilde dem lidt under bladene I ved🥰😊

Jo. Det kan man.

Pas på jer.

Ses. /M❤️☀️