Freudian slip

foto8

Ego og hjerte. Tro og tanke.

Bloggen idag er en af de tungere tilgængelige fra min tankesfære lige nu, -følg med hvis I kan, det bliver lidt automatskrift herfra da ordene bare skal ud til jer. Nogle vil forstå, andre vil stå af, haha😁

Videreformidling. Handling på ord. Give det videre der kommer flyvende. Så, værsgo, her kommer det:

Mit jeg har i indeværende uge haft en række såkaldte ustyrlige freudianske slip. Jeg må beklage overfor jer det gik udover. Det var ubevidst 😂🤣 (og iøvrigt ikke sjovt).

“Mit og jeg” er allerede en selvforstærkende version af, at det er egoet der jammer med min virkelighed for tiden.

Freudian slip.

Det er når man handler og reagerer med ord på måder man ikke selv forstår. Funderet i Freuds psykoanalyse. At vi gemmer på ubevidste fortrængte handlingsmønstre, måske funderet i tidligere traumatiske hændelser, eller bare erfaringer lagret i vores sind. Når vi så bumper ind i situationer, der minder om eller roder op i det fortrængte, handler og reagerer vi ubevidst,- automatreaktion kunne man også kalde det.

Det er dæleme noget af en sag at deale med, at nå derind i en erkendelse af, at man har sådanne ubevidste handlingsmønstre dybt lagret i sin egen tankeessens. Pisseirriterende opvågning egentlig. Selverkendelse.

De ubevidste udmeldinger, ofte funderet i, at man siger det man egentlig tænker på, uden overhovedet selv at have styr på virkelighed og konsekvens,- gør, at man bagefter selv står måbende og tænker, “hvad f….skete der lige der?”

Først tænkte jeg….”alarm, alarm, alarm, – delete, delete, rewind”…..og så tænkte jeg hey…..hvad laver du nu?

Lader du dig stadig styre af fortidens oplevelser og putter nye menneskers handlinger ind i dem?

Du reagerer lige nu, Søster Lystig,- reelt overfor nye mennesker i dit liv, ved ubevidst at putte dem ind i konteksten af dine tidligere oplevelser?

Dine traumer. Dine spøgelser i skabet. Dine ikke-bearbejdede hændelser i livet. Ikke de andres. Dine. Skil det ad.

Det sidste er det essentielle. Det er der fokus skal ligge. Deal med det. Og lad de andre deale med deres. Så går det hele op i en højere enhed.

Det er virkelig en lektion for mig det her. Måske I andre kan bruge den.

At vi alle kan have, eller har,- latent ubearbejdede sår, traumer, oplevelser,- opstået gennem et helt liv. Og selvom vi bearbejder dem nok så meget og tror vi er videre for længst,- så kan disse freudian slip-episoder opstå ud af det blå.

Og når de opstår og andre ikke forstår, I heller ikke selv forstår…og ingen iøvrigt fatter en dyt…..så prøv lige at gå tilbage i jeres eget bagland af levet liv og se om der ligger noget der, som der kan forklare hvorfor I siger og reagerer som I gør. Lige der i den givne situation.

Flyt fokus….fra ego til hjerte….tænker jeg. Jeg bilder mig ind det er der jeg selv plumrer rundt. For meget ego indimellem – for (s)lidt hjerte, og vise versa,- indimellem for meget hjerte og for lidt ego. Den skal jeg lige have set nærmere på.

Mon ikke det er der hele løsningen ligger?

Flyt fokus fra ego……til hjerte. Ikke? – sådan lige i efterforløbet af bloggen fra igår😘

”Miroir
Qu’as dont-tu fais de ma tête?
Cette transformation malhonnête
Ce n’est pas ce que je demandais
Allez, allez, allez”

Pas på jer.

Ses.

/M❤️❤️❤️

 

 

2 kommentarer til “Freudian slip”

  1. What’s up everybody, here every one is sharing these kinds of familiarity, thus it’s nice to read this weblog, and I used to pay a visit this blog daily.

Der er lukket for kommentarer.