Eddies befriende tapping

4AC8998E-6711-4964-A2EE-53E291FEE8A3

Indimellem må man trække en streg i sandet.

Når man føler man har trukket på alle sine veksler, og andre også har fået lov til at trække på ens veksler lidt for længe, uden at man reelt fik noget igen, som menneske.

Jeg er lige nu som udskidt æblegrød. Fladtrådt melon. Lort og lagkage.

Jeg KAN ikke mere og vil godt sove i hundrede år…..eller egentlig bare 5-6 timer hvis jeg kan. Men jeg er gal. På 24. time.

Paragraffer, love, samtaler og møder i en problematisk og menneskeligt tung sag, -har ved siden af meget andet,- fyldt mine seneste mange måneder.

Men på et tidspunkt er selv mine kræfter også opbrugt.

Måske især når manipulationer og fordrejninger pludselig træder tydeligere frem end lydhørheden. Og den påtagede lydhørhed kun er et skuespil.

Så bliver jeg gal. Rigtig gal (🥳)

På de berørte borgeres vegne i dette tilfælde.

At dansk kommunalpolitik er så gennemsyret af hemmelige aftaler og “hvis jeg giver dig lidt her får du lidt goodwill der”-typerne.

At man gedulgt når nye lukkede lavpunkter, som man vil vedtage uden borgernes vidende.

Jeg KAN ikke have det.

Jeg har allergi overfor mennesker der lyver mig lige op i ansigtet.

Det er en rød klud at udsætte mig for det. Lad være. Lad for (helvede!) være.

For du kan være stensikker på, at jeg vil gøre alt hvad der overhovedet står i min magt for at afsløre din løgnagtighed og dit menneskelige bedrag overfor sårbare borgere der ligger ned i forvejen, og som ikke har nogen stor stemme i samfundet, —hvis det er den slags løgne vi nu endelig skal strejfe.

Og fastholder du så din løgn, – så bliver afsløringen kun værre.

Topper du den endda med at påstå, at jeg ikke forstår dig, fordi jeg ikke vil forstå dig,- så bliver det kun værre, når jeg for længst har forstået det hele langt bedre, end den løgn du selv tror på.

Pyyyyha.

Og nu kan jeg lige trække luft ind igen.

2019 blæser sgu derudad og jeg har ikke et eneste kedeligt moment.

Men venner,- bekendte og fjender. Lyv nu bare ikke for mig. Aldrig. For jeg tør godt afsløre dig, også selvom jeg selv risikerer at fremstå som en eklatant tumpe. Men så kom din løgn dog ud. Trods alt.

Jeg har understreget det før her på bloggen. Løgnen betaler sig aldrig.

På den her slags dage, er det bare SÅ befriende, at Eddie Van Halen og hans guitartapping findes,- endda toppet op med Lee Roth iklædt vest (ognoglebukserjegsletikkevilkommenterenærmerepådetkanIselvtænkejertil).

Godnat. Imorgen er jeg ikke gal længere.

Nu venter nye horisonter, så følg hellere med,- hvis I kan.

….og det var min svanesang om den sag. (PS: jeg ønsker mig David Lee Roth til fødselsdag)

Ses. /M🎩🎈