Potens

IMG_0939Potensopløftning. Produktet af samme faktor ganget x antal gange. Eller at være potent. At kunne noget. Whatever, I ved jo hvad jeg mener, tænker jeg.

Intet fornuftigt er næppe skrevet en juleaften ud på de små timer,- vandrende mod midnat, på en fed cocktail af andesteg, rødkål og rigelige mængder portvin lagret på træ. Mens resten af matriklen er gået kold og sover.

Jeg prøver alligevel.

At være potent udi noget. At kunne noget, at være noget. Hvor vigtigt er det at være noget? Er man kun noget fordi man kan spejle sig i en titel? Eller er man også noget, bare fordi man er sig selv,- det helt basale menneske, – og har levet, – og måske kan omsætte tanke til ord?

Er vi helt derinde bag et panser af karriereræs, arbejdsmæssige titler og en evig fortravlethed om at skabe vores jeg,- i virkeligheden mere ved at slette vores jeg,- fordi vi hellere vil være en del af en større masse,- evigt stræbe efter, bare at være som de andre? Leve som de andre,- have det samme hus, købe de samme møbler i IKEA og køre i de samme bilmodeller,- fordi vi så er en indbildt tryg del af massen? At opløfte hinanden i en selvudslettende potens af trivialiteter?

Intet kunne være mere røvsygt. (Og jeg erindrer lige igen om, at jeg har indtaget rigelige mængder portvin,- lagret på træ, hvilket er en vigtig utriviel detalje)

Så skil jer da ud. Gør noget vildt. Livet er uhyggeligt kort. Hvad skal I nå, inden det er slut? Forhåbentlig mere end villa, volvo og vovhund? Eller mænd, most og motorstørrelser? (Elsker mænd, det ved I)

Personligt kan jeg godt komme i tanke om meget andet end ovenstående tiltag, og med Kløvedals død inden for det seneste døgn, har jeg personligt mistet en af mine største inspirationskilder i dette liv. Og for dermed at vende tilbage til potens,- så besad Kløvedal en intellektuel potens udover det sædvanlige. Den slags er der ikke mange af i de grå masser. Men de findes. Som lysende stjerner på en sort nattehimmel, i massens grå trivialitet. At kunne tænke og bringe videre. At kunne give noget. Det er større end alt andet tror jeg.

Sååå….vov nu bare noget mere. Eventyret ligger derude, udenfor jeres lukkede døre og nedrullede gardiner.

Sig jeres mening, ikke for at please en bestemt reaktion eller en bestemt retning,- nej, sig hvad I reelt mener. Risiker noget. Også når I risikerer jer selv og udfordrer den pæne og korrekte mening. Så længe I gør det med stil. Og med realitetens sans in mente. At turde. Jeg tør,- så tør I også.

“If you say run,- I’ll run with you” – I Bowies potens.

Hey. Ses. Portvinsalut. Og glædelig jul.

….og dans for helvede…dans.

/M❤️